173 lines
17 KiB
Plaintext
173 lines
17 KiB
Plaintext
\id EPH
|
|
\h EFESERNE
|
|
\toc1 EFESERNE
|
|
\toc2 EFESERNE
|
|
\toc3 EFESERNE
|
|
\mt1 EFESERNE
|
|
\c 1
|
|
\p
|
|
\v 1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus* og ere troende i Kristus Jesus: { [*Ordene “i Efesus” mangle i to af de ældste Håndskrifter, muligens fordi Brevet har været rettet til en hel kreds af lilleasiatiske Menigheder.] }
|
|
\v 2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
|
|
\v 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,
|
|
\v 4 ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,
|
|
\v 5 idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
|
|
\v 6 til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede,
|
|
\v 7 i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom,
|
|
\v 8 som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
|
|
\v 9 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
|
|
\v 10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham,
|
|
\v 11 i hvem vi også have fået Arvelodden*, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd, { [*d. e. Guds Rige. Kol. 1, 12. Rom. 8, 29-30.] }
|
|
\v 12 for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus,
|
|
\v 13 i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd,
|
|
\v 14 som er Pant på vor Arv, til Ejendommens* Forløsning, til Pris for hans Herlighed. { [*Guds Ejendomsfolks. 2 Mos. 19, 5. 5 Mos. 7, 6. Rom. 8, 23. Tit. 2, 14. 1 Pet. 2, 9.] }
|
|
\v 15 Derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,
|
|
\v 16 ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,
|
|
\v 17 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,
|
|
\v 18 gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,
|
|
\v 19 og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,
|
|
\v 20 som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,
|
|
\v 21 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men også i den kommende,
|
|
\v 22 og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,
|
|
\v 23 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.
|
|
\c 2
|
|
\p
|
|
\v 1 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
|
|
\v 2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,
|
|
\v 3 iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,
|
|
\v 4 men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
|
|
\v 5 også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!
|
|
\v 6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
|
|
\v 7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
|
|
\v 8 Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
|
|
\v 9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
|
|
\v 10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
|
|
\v 11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,
|
|
\v 12 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
|
|
\v 13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
|
|
\v 14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til ét og nedbrød Gærdets Skillevæg,
|
|
\v 15 Fjendskabet, da han i sit Kød* afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til ét nyt Menneske ved at stifte Fred { [*ved sin Lidelse og Død. Kol. 2, 14. 2 Kor. 5, 17.] }
|
|
\v 16 og for at forlige dem begge i ét Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
|
|
\v 17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
|
|
\v 18 Thi ved ham have vi begge i én Ånd Adgang til Faderen.
|
|
\v 19 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
|
|
\v 20 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
|
|
\v 21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
|
|
\v 22 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.
|
|
\c 3
|
|
\p
|
|
\v 1 Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger,
|
|
\v 2 om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder,
|
|
\v 3 at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet,
|
|
\v 4 hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed,
|
|
\v 5 som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden:
|
|
\v 6 nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
|
|
\v 7 hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft.
|
|
\v 8 Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
|
|
\v 9 og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting,
|
|
\v 10 for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
|
|
\v 11 efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre,
|
|
\v 12 i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham.
|
|
\v 13 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder. -
|
|
\v 14 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,
|
|
\v 15 fra hvem enhver Faderlighed* i Himle og på Jord har sit Navn, { [*egl.: Slægt: Det græske Ord for “Slægt” er afledet af og lyder omtrent som “Fader”.] }
|
|
\v 16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;
|
|
\v 17 at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,
|
|
\v 18 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,
|
|
\v 19 og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
|
|
\v 20 Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,
|
|
\v 21 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.
|
|
\c 4
|
|
\p
|
|
\v 1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
|
|
\v 2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
|
|
\v 3 og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
|
|
\v 4 ét Legeme og én Ånd, ligesom I også bleve kaldede til ét Håb i eders Kaldelse;
|
|
\v 5 én Herre, én Tro, én Dåb,
|
|
\v 6 én Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
|
|
\v 7 Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
|
|
\v 8 Derfor hedder det: “Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”
|
|
\v 9 Men dette: “Han opfor,” hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
|
|
\v 10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
|
|
\v 11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
|
|
\v 12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
|
|
\v 13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
|
|
\v 14 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
|
|
\v 15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
|
|
\v 16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
|
|
\v 17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
|
|
\v 18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
|
|
\v 19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
|
|
\v 20 Men I have ikke således lært Kristus,
|
|
\v 21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
|
|
\v 22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
|
|
\v 23 men fornyes i eders Sinds Ånd
|
|
\v 24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
|
|
\v 25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
|
|
\v 26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
|
|
\v 27 giver ikke heller Djævelen Rum!
|
|
\v 28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
|
|
\v 29 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
|
|
\v 30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
|
|
\v 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
|
|
\v 32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
|
|
\c 5
|
|
\p
|
|
\v 1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
|
|
\v 2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
|
|
\v 3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
|
|
\v 4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
|
|
\v 5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
|
|
\v 6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
|
|
\v 7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
|
|
\v 8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
|
|
\v 9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
|
|
\v 10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
|
|
\v 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
|
|
\v 12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
|
|
\v 13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
|
|
\v 14 Derfor hedder det: “Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”
|
|
\v 15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
|
|
\v 16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
|
|
\v 17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
|
|
\v 18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
|
|
\v 19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
|
|
\v 20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
|
|
\v 21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
|
|
\v 22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
|
|
\v 23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
|
|
\v 24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
|
|
\v 25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
|
|
\v 26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
|
|
\v 27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
|
|
\v 28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
|
|
\v 29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
|
|
\v 30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
|
|
\v 31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være ét Kød.
|
|
\v 32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
|
|
\v 33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
|
|
\c 6
|
|
\p
|
|
\v 1 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
|
|
\v 2 “Ær din Fader og Moder”, dette er jo det første Bud med Forjættelse,
|
|
\v 3 “for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet.”
|
|
\v 4 Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!
|
|
\v 5 I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet* med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus; { [*jordiske Herrer.] }
|
|
\v 6 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
|
|
\v 7 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,
|
|
\v 8 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
|
|
\v 9 Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.
|
|
\v 10 For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
|
|
\v 11 Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.
|
|
\v 12 Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
|
|
\v 13 Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
|
|
\v 14 Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.
|
|
\v 15 Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
|
|
\v 16 og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
|
|
\v 17 og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
|
|
\v 18 idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
|
|
\v 19 også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
|
|
\v 20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.
|
|
\v 21 Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt;
|
|
\v 22 ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.
|
|
\v 23 Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!
|
|
\v 24 Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed! |