68 lines
6.7 KiB
Plaintext
68 lines
6.7 KiB
Plaintext
\id HAB
|
|
\h HABAKKUK
|
|
\toc1 HABAKKUK
|
|
\toc2 HABAKKUK
|
|
\toc3 HABAKKUK
|
|
\mt1 HABAKKUK
|
|
\c 1
|
|
\p
|
|
\v 1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.
|
|
\v 2 Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?
|
|
\v 3 Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.
|
|
\v 4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.
|
|
\v 5 Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en Gerning gør han* i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes. { [*dvs. Herren. Ap. G. 13, 41.] }
|
|
\v 6 Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.
|
|
\v 7 Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgår derfra.
|
|
\v 8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde
|
|
\v 9 er de alle på Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.
|
|
\v 10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.
|
|
\v 11 Så suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.
|
|
\v 12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej dø - HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?
|
|
\v 13 Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?
|
|
\v 14 Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:
|
|
\v 15 han* fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad; { [*dvs. Fjenden.] }
|
|
\v 16 han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev hans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.
|
|
\v 17 Skal han altid tømme sit Vod og slå Folk ihjel uden Skånsel?
|
|
\c 2
|
|
\p
|
|
\v 1 Op på min Varde vil jeg stige, stå hen på mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har på min Klage.
|
|
\v 2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: “Skriv Synet op og rist det ind i Tavler, at det kan læses let;
|
|
\v 3 thi Synet står ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod Målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.”
|
|
\v 4 Se, opblæst, uredelig er Sjælen i ham*, men den retfærdige skal leve ved sin Tro. { [*Verdensherskeren. Rom. 1, 17. Gal. 3, 11. Hebr. 10, 38.] }
|
|
\v 5 Han er derhos den frækkeste Røver, en hoven, frastødende Mand, der som Dødsriget opspiler Gabet, som Døden uden at mættes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig.
|
|
\v 6 Visselig skal de alle istemme en Hånsang, en Smædevise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op - hvor længe? - og læsser Pantegods på sig!
|
|
\v 7 Thi brat står dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vågner; da bliver du dem til Bytte.
|
|
\v 8 Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
|
|
\v 9 Ve ham, som søger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede højt og redde sig fra Ulykkens Hånd.
|
|
\v 10 Dit Hus får Skam af dit Råd. Du nedtrådte mange Folkeslag, men satte din Sjæl i Vove.
|
|
\v 11 Thi Stenen råber fra Væggen, fra Træværket svarer Bjælken.
|
|
\v 12 Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,
|
|
\v 13 (er dette ikke fra Hærskarers HERRE?) så Folkeslag slider for Ilden, og Folkefærds Møje er spildt.
|
|
\v 14 Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENS Herlighed, som Vandene dækker Havets Bund.
|
|
\v 15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skåle for at få deres Blusel at se.
|
|
\v 16 Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer Bægeret fra HERRENS højre til dig og Skændsel til din Ære.
|
|
\v 17 Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
|
|
\v 18 Hvad gavner det skårne Billed, at en Billedskærer skærer det ud, det støbte Billed, hvis Spådom er falsk, at en Billedskærer stoler derpå, så han laver stumme Guder?
|
|
\v 19 Ve den, som siger til Træ: “Vågn op!” til Sten uden Mæle: “Stå op!” Den skulde kunne spå! Se, den er klædt i Guld og Sølv, men af Ånd har den intet i sig.
|
|
\v 20 Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
|
|
\c 3
|
|
\p
|
|
\v 1 En Bøn af Profeten Habakkuk. Al-sjigjonot. { [*Musikudtryk af ukendt Betydning; jfr. Sl. 7, 1.] }
|
|
\v 2 HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Årenes Løb, åbenbar dig i Årenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!
|
|
\v 3 Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. - Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
|
|
\v 4 Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgår Stråler; der er hans Vælde i Skjul.
|
|
\v 5 Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.
|
|
\v 6 Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.
|
|
\v 7 Kusjans Telte bæver*, Telttæpperne i Midjans Land. { [*nogle Ord kan ikke tydes.] }
|
|
\v 8 Er HERREN da vred på Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem på dine Heste og dine Vogne drøner.
|
|
\v 9 Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. - Sela. Du kløver Jorden i Strømme,
|
|
\v 10 Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.
|
|
\v 11 Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
|
|
\v 12 I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
|
|
\v 13 Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela.
|
|
\v 14 Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, hans Høvdinger splittes*. { [*nogle i Sammenhængen uforståelige Ord er udeladt.] }
|
|
\v 15 Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
|
|
\v 16 Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier på Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.
|
|
\v 17 Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Fårene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
|
|
\v 18 Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
|
|
\v 19 Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gå på mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil. |